Et strikmærke, der sælger i Tyskland, Østrig og Holland, skal have to sprog på sit indholdsmærke. Kommer Frankrig, Belgien, Finland og Polen til, stiger antallet hurtigt. På et tidspunkt ændrer spørgsmålet sig fra “hvilke sprog?” til “hvordan får vi dem alle sammen på et mærke, som ingen kan mærke?”
Som producent af flersprogede vaskemærker løser vi det layoutpuslespil for brands hver uge. Denne guide forklarer sprogreglen bag EU’s tekstilmærkning, de detaljer der oftest giver fejl, og de mærkeformater der rummer ti eller tyve sprog uden problemer. Det er generel information til indkøbere af tekstilmærker, ikke juridisk rådgivning; den nationale fortolkning kan ændre sig, så bekræft kravene hos myndigheden eller en compliance-specialist for hvert marked.
Reglen i én sætning
Artikel 16 i forordning (EU) nr. 1007/2011 fastslår, at fibersammensætning og tilhørende beskrivelser skal angives på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt for forbrugeren, medmindre medlemsstaten bestemmer andet.
Den sætning har tre praktiske konsekvenser:
- Salgsstedet afgør det. En jakke, der er produceret i Bulgarien og sælges i Italien, skal have italiensk – uanset hvor brandet har hjemme.
- Den gælder den obligatoriske fiberinformation. Fibernavne, procentsatser og angivelser som den om ikke-tekstile dele af animalsk oprindelse. Plejesymboler er sproguafhængige.
- Den gælder allerede før købet. Den samme sammensætning på det krævede sprog skal også være tilgængelig i webshops og kataloger.
Byg din sprogliste ud fra de reelle salgskanaler
Tag udgangspunkt i, hvor dit tøj faktisk sælges: leveringslandene i din egen webshop, de markedspladser du bruger, og dine engrospartnere. Hvert sprog, der tilføjes efter første produktion, betyder nyt artwork og en ny produktionsserie, så en realistisk liste sparer begge dele.
Medlemsstater med mere end ét officielt sprog
Det er de nationale regler, der bestemmer, hvor mange sprog der skal med. Indkøbere spørger os oftest om disse:
| Land | Almindelig mærkningspraksis |
|---|---|
| Belgien | Nederlandsk og fransk ved national distribution, tysk tilføjes for det tysktalende fællesskab |
| Finland | Finsk og svensk |
| Irland | Engelsk eller irsk |
| Luxembourg | Ofte fransk og tysk; tjek det nationale krav |
| Malta | Ofte engelsk; tjek det nationale krav |
Fibernavne er ikke frie oversættelser
Kun de fibernavne, der står i forordningens bilag I, må bruges, og hver sprogversion af forordningen har sin egen officielle liste. En ordbogsoversættelse af “elastan” eller “viskose” kan afvige fra den officielle betegnelse i stavning, køn eller accenter. Kopiér hvert navn fra den rigtige sprogversion af bilag I. Handelsnavne må stå ved siden af det officielle navn, aldrig i stedet for det.
Forkortelser som CO, PES eller EL må ikke bruges i stedet for fibernavne på mærker til forbrugere. Det, du må forkorte, er sprogangivelsen: tobogstavskoder som DE, FR, IT eller PL foran hver linje hjælper kunderne med at finde deres sprog og sparer værdifuld plads.
Læsbarhedsregler, der former layoutet
Forordningen kræver, at oplysningerne om sammensætning er let læselige og står i ensartet skriftstørrelse, stil og skrifttype. Du kan ikke sætte ét sprog mindre for at få plads til et andet. I praksis giver det tre layouts.
Layout A: ét langt, dobbeltsidet mærke
Velegnet til cirka fire til otte sprog. Vi trykker på begge sider af et satin- eller taftbånd og grupperer oplysningerne pr. komponent, for eksempel yderstof og for, så hvert sprog følger sin kode på én linje.
Layout B: bookletmærke
Standardløsningen til ti til tyve sprog. Flere trykte paneler lægges oven på hinanden og sys ind i sømmen i den ene ende, så forbrugeren kan bladre i dem. Forreste panel bærer som regel brand, størrelse, plejesymboler og dine vigtigste markeder; de næste paneler rummer de øvrige sprog. Vi planlægger panelernes rækkefølge, så bookletten ligger fladt i sidesømmen.
Layout C: oplysningerne fordeles
Brandnavn, størrelse og oprindelsesland kan flyttes over på et separat vævet label eller størrelsesmærke, så plejebåndet kun rummer sammensætning og symboler. Alene det kan spare et panel. Hold alle obligatoriske oplysninger om sammensætning samlet på det permanente mærke.
Tjekliste, før du godkender korrekturen
- Sproglisten er afstemt med de aktuelle salgskanaler
- Fibernavnene er kopieret fra den tilsvarende sprogversion af bilag I
- Procentsatserne er ens på alle sprog
- Ensartet skriftstørrelse hele vejen igennem
- Sprogkoderne er tilføjet konsekvent
- Plejesymbolerne står på det første synlige panel
- Der er afsat plads til en kommende QR-kode, hvis du planlægger en
Vores designteam udarbejder det flersprogede layout og sender en digital korrektur til godkendelse; du tjekker hver linje inden tryk. Vi trykker med resin-termotransfer, som giver skarp tekst, der holder til vask, og der kan leveres prøver før produktionen. Produktionen tager typisk 10–20 arbejdsdage efter godkendelse, med levering i hele EU. Se vores side om vaskemærker for bånd og bredder, eller QR- og DPP-mærker, hvis du også vil linke til digital information.
Ofte stillede spørgsmål
Skal tøj, der kun sælges online, også have det lokale sprog på mærket?
Ja. Sprogreglen følger det land, hvor produktet gøres tilgængeligt for forbrugeren, og det omfatter også onlinesalg. De samme oplysninger skal desuden fremgå af produktsiden før købet.
Kan jeg bruge koderne EN, DE, FR i stedet for at skrive sprogenes navne?
Ja. Tobogstavs sprogkoder foran hver linje er meget udbredte og sparer plads. Selve fibernavnene skal skrives fuldt ud.
Hvor mange sprog kan der være på ét vaskemærke?
Et langt, dobbeltsidet mærke rummer typisk fire til otte sprog uden problemer. Til flere er et bookletmærke med flere paneler den almindelige løsning.
Kan I oversætte fibernavnene for mig?
Vi sætter den tekst op, du godkender, og kan foreslå officielle betegnelser, men den endelige ordlyd bør tjekkes mod den officielle liste i bilag I for hvert sprog, da brandet er ansvarligt for indholdet.
